Hejmmelavet pasta - et lille fredagsprojekt

Vi har før fået hjemmelavet pasta, men jeg indrømmer gerne, at jeg ikke har lavet det tidligere. Imidlertid kunne det være spændende at prøve (den tanke fik jeg i hvert fald i et svagt øjeblik).
Efter lidt surfen på nettet fandt jeg denne opskrift, som jeg besluttede at afprøve.

Dejen var forbavsende nem at samle. Jeg havde frygtet, at fiaskoen allerede ville indtræde her, for det så unægtelig lidt mistænkelig ud et kort øjeblik. Måske skulle min dej have været mere glat på overfladen, men det blev den altså ikke.

Efter en halv time i køleskabet var det tid til at montere udrulningsagtragaet  på røremaskinen, og få dejen rullet ud. Det var jo ganske nervepirrende. Efter lidt forsøg for at finde den rette indstilling mht. tykkelsen gik det vældig godt med at få udrullet dejen.

Bag efter skulle næste udrulningsagartgat  monteres på røremaskinen, så pastapladerne kunne blive til båndpasta. Det var nemt, og pludselig var der båndpasta over hele køkkenbordet.

Nu ligger pastaen i små reder på et par bageplader. I grunden er jeg lidt nervøs for om de koger sammen til en ulækker masse bestående af mel og æg - måske bliver jeg nødt til at lave en test i løbet af eftermiddagen.

Jeg må vist også  hellere finde ud af, hvad vi skal have ud over pasta......men der skal også strikkes på Daffodil. Jeg er i gang med sidste forstykke, og ærmerne er allerede færdige, så det endelige resultat nærmer sig.
Mon ikke jeg kan strikke og fin-tænke over den endelige menu.

Lidt magi mandag morgen.

For et stykke tid købte Mads og jeg en dåse med en magisk bønne til en 10 kroner i Tiger. Meningen var at den skulle gives væk i gave til en af de utallige fødselsdage i klassen. En lockout kom i vejen, og mange fødselsdage blev aflyst/udsat på ubestemt tid.

Vi besluttede derfor selv at forsøge os med den magiske bønne. Bønnen blev sået efter forskrifterne, og bliver nu omhyggelig vandet hver 3. dag.
Efter et stykke tid komme bønnen op. Jeg undrede mig, og stoppede i skjul bønnen ned flere gange - der skulle jo komme blade op! Jeg undrede mig dog noget over formålet med hjertet på bønnen, når den skulle være i jorden.......

Efter et stykke tid opgav jeg, at få den forbistrede bønne til at blive nede i jorden. I går da vi gik i seng, så den ud som på første billede. Da vi stod op i dag så den sådan ud. Det er da magi.

Mor er stolt

Drengebarnet har fremstillet en slange i håndarbejde - han er ikke den mest effektive elev i håndarbejde (han har vist arbejdet på den siden januar). Så man kan ikke sige, at han belaster skolens materialekonto.
Ikke desto mindre, så er mor stolt af barnets håndarbejde. Den er faktisk overraskende pænt lavet, og meget velovervejet. Øjnene blev nemlig lavet af knapper, fordi de holder bedre end dem man limer på. Det er et overraskende valg af barnet, for det havde jo unægtelig været lettere at lime et par øjne på i stedet for at sy knapper i. Personligt HADER jeg at sy knapper i......

En af de små hurtige

Cyklen er fundet frem igen, men det er lidt småkøligt om morgenen. Jeg hader at fryse hænder og arme. Det med armene er særligt et problem, når jeg har ynglings kjolen på. Den har sådan nogle fine ærmer, som beklageligvis bliver ret krøllede, hvis man tager en uldtrøje på for at forebygge forfrysninger (overdrivelse fremmer forståelsen.....). Lige på morgencykelturen er det nemlig en ulempe, at jakkes ærmer ikke sidder ordentligt til.

Heldigvis kunne problemet hurtig løses med en rest tyndt uldgarn. Så nu har jeg et par dejlige armvarmere, som går helt op over albuerne. Det er en genial løsning, for nu fryser jeg ikke + ærmerne bliver ikke krøllet.

Puha.....

Det er godt nok lang tid siden jeg har været forbi bloggen.....eller for den sags skyld læst blogs. Min intention var egentlig at gennemgå det forsømte. Det vil dog være helt uoverskueligt (de damer er jo særdeles produktive), så nu prøver jeg at starte på en frisk i stedet for.

Da foråret endelig ramte os, dukkede de smukkeste hvide krokus op. Jeg havde rent glemt, at jeg havde sat løgene sidste år. De hvide krokus så jeg på Signes Vals sidste år, og det skabte et akut behov for at eje nogle hvide krokus selv. Signes Vals er en haveblog, men de kønneste billeder. Den er bestemt et kig værd, hvis man kan lide have eller smukke billeder. Så en stor anbefaling herfra.
Et andet haveprojekt er et nyt drivhus. Det er lidt mere tydelige, så det kan jeg ikke sådan overse. Det gamle drivhus er afmonteret, og der ligger jordbunker rundt omkring i haven. Det nye drivhus ligger i pakker, og er klar til montering. Så nu mangler den sidste klargøring. Det skal nok blive godt!

Marts stod i gymnastikkens tegn. Der var ekstratræninger, et par opvisninger og en enkelt konkurrence. Her må jeg indskyde, at siddekomforten i Sæby Hallen er under al kritik. Barnet var dog lykkelig, for holdet vandt en guldmedalje i deres række.
Tiden omkring påske brugte vi på influenza. En usædvanlig langtrukken influenza, hvor tre bukkede under for lidelserne. Da påsken og influenzaen var færdig kom lockouten. Nu ser det jo ud til at den er ovre. Vi har såment hygget os. Der er blevet lavet skolearbejde om formiddagen for at holde hjerneren lidt i gang. Underlig nok har der ikke været protester over dette forældre skabte krav.
Sidste weekend var jeg på forlænget weekend sammen med yngstebarnet til København. Det var en stor oplevelse for ham (og dermed for moren). Han kastede sig med stor ildhu ud i rollen som turist, og vi kom bla. højt til vejrs.

På søndag skal jeg være sammen med Strikkesøstrene. Det er lang tid siden sidst. Faktisk har jeg ikke set dem siden vores julefrokost, fordi jeg ikke kunne være med sidste gang pga. en gymnastikkonkurrence, hvor de søde drenge faktisk også fik en guldmedalje med hjem.
Faktisk skal barnet også til en opvisning på søndag, men det er dog udliciteret til det fædrene ophav, for jeg trænger til at se nogle andre mennesker.
Nu skal jeg så lige finde fodslaw med mit strikketøj igen. Jeg stikker Helga Isagers Daffodil. Den drillede ualmindelig meget i starten. Jeg kunne simpelthen ikke få startet rigtigt på hulmønstret, så til sidst smed jeg opskriften hen i hjørnet, og kiggede på et billed i stedet for. Det gik meget bedre - muligvis er det ikke helt rigtigt, men det fungere.

Jamen altså - om Ginny

Jeg ville lige tjekke, hvornår Mads i grunden sidst var syg - det var i 2008 (vi klager ikke.....). Samtidig opdagede jeg, at jeg slet ikke havde fået opdateret bloggen med min nye yndligs kreation.

Ginny af Kim Hargraves er et klart hit. Den er fra Amber - A Winter Gathering.

Jeg elsker den, og den skulle have været lavet for længst. Eneste ulempe er at garnet godt kan kradse lidt i nakken, men det er et overskueligt problem. Det kan nemlig løses ved at tage en skjorte på med krave.

Billederne er taget en dag, hvor solen skinnede og der var forår i luften, og eftersom jeg ikke kan beslutte mig, så kommer alle tre billeder.

Bogudsalg + det løse.

I dag begav jeg mig til byen for at ordne lidt forskelligt:

Finde passende t-shirt til yngstebarnets opvisningshow - den skal signalere ferie. Tjek!

Prøve ny forårsjakke. Utjek!
Det kom der nemlig ikke noget ud af, for forretningen havde den ikke i den rigtige størrelse - og de gad åbenbart ikke forsøge at skaffe den hjem (hvad er der egentlig blevet af den gode gammeldags service?!).
Lettere irriteret har jeg bestilt den + en bluse på nettet med gratis levering og gratis returnering, hvis der er behov for det.....så kan de lære det! Sådan noget irritere mig grænseløst - det mindste man kan gøre er da at forsøge, at løse problemet og sælge varen.

Endelig skulle jeg til boghandleren. Planen var at finde en fødselsdagsgave til en 8-årig dreng. Utjek!
Desværre var der ingen bøger på udsalg, som passede til en 8-årig superlæser.
I stedet for kom jeg hjem med to bøger til undertegnede og en bog til ældstebarnet. Alt i alt kom jeg af med 150 kr. for tre bøger, som havde kostet lidt over 500 kr. Så det var ikke tosset, selv om det ikke lige var det jeg gik efter. Bl.a. har jeg købt en bog om broderi. Min bedre halvdel vil korse sig, når han opdager bogen. Så jeg har diskret "gemt" den i reolen. Som ung og barn kunne jeg godt lide at brodere, det er dog mange år siden jeg har dyrket det, for jeg har det lidt svært med klassiske "skov-sø broderier" og den manglende anvendelighed af broderier. Bogen kaldte dog på mig, så nu står den i reolen.

Fx synes jeg, at denne siddepude er rigtig fin - men knap så anvendelig i en børnefamilie. I hver fald ville ingen i min familie få lov til at sidde på sådan en pude, for jeg ville blive slem ærgerlig over et par fedtede fingre tørret af i sådan en pude - men smuk er den. 

En rask beslutning

Lige nu tænker jeg, at det her gjorde jeg bare ikke - men jeg har altså pillet de grønne strømper op. Jeg var ikke 100% tilfreds med de ændringer, som jeg havde lavet. Jeg bliver nødt til at prøve en anden løsning for at opnå det perfekte resultat, og heldigvis er jeg sikker på at det bliver en bedre løsning. Det skal jeg også holde fast i lige nu, for det er da lidt træls at pille det hele op. Nu må jeg bare i gang igen.

Pokkers....

Lige nu veksler jeg imellem at strikke på mine grønne strømper og en Kim Hargraves cardigan.
Ryggen på cardiganen er færdig, og det ene forstykke er færdig.....troede jeg.
Beklageligvis/heldigvis opdagede jeg en fejl i det nederste stykke med pelestrik, da jeg skulle til at lukke af til skulderen.
Lige nu overvejer jeg om den skjulte perfektionist skal vinde - for perlestrik med indbygget rib er ikke pænt. Heller ikke selv om det kun er et lille stykke. Så lige nu er venstre forstykke i skammekrogen, og imens strikker jeg højre forstykke. Bagefter har jeg forhåbentlig samlet mod til at starte forfra på venstre forstykke.

De grønne sokker hedder "Terpander" og er fra min nye strømpebog. Mønstret har jeg måttet tilpasse lidt, for opskriften er til en størrelse stor, og mine fødder er en størrelse meget lille.
Jeg er vild med den grønne farve, og glæder mig meget til de er færdige.

Farven er nu ikke rigtig på billedet, men det er det billede som bedst gengiver den smukke dybe grønne farve. Jeg synes, det er rigtig svært at få farverne rigtig gengivet på denne tid af året. Det må være noget med lyset kombineret med et dårligt kamera og dårlige evner som fotograf.

Lidt guf

Da jeg den anden dag måtte begive mig ind til centrum for at få afleveret bøger på biblioteket, så jeg tilfældigt, at der var 25% på Rowan garn hos den lokale pusher. Det var et perfekt tilbud, og det havde været endnu mere perfekt, hvis jeg havde haft mit gavekort med med i byen.

Naturligvis var gavekortet hjemme, så jeg måtte afsted igen her mellem jul og nytår. Målrettet drog jeg afsted med bussen (= ingen parkeringsbøvl). Vel inde i butikken blev jeg ramt af ubeslutsomhed, for hvilken farve skulle jeg vælge. Garntypen var på plads, for garnet skal bruges til Ginny af Kim Hargreaves, men farven var straks mere vanskelig. Heldigvis fik jeg god vejledning, og endte med at købe en blå/grå felted tweed med lidt brune nister i. Garnet er mere blå end grå, men det er svært at se på billedet, som er blevet ret dårligt - men jeg gider ikke tage et nyt;-)

Eftersom der var rabat slap jeg med knap 300 kroner og har derfor stadig 200 kroner tilbage på gavekortet. Det er ikke så tosset.

Nu håber jeg, bare at cardiganen lever op til forventningerne, for jeg har haft den på to-do-listen i flere år.

Almondine - et par strømper

Juleaftensdag blev jeg færdig med det første par strømper fra min nye strømpe-bog. Der er egentlig ikke så meget at sige. Opskriften er velskrevet, og derfor let at gå til.

Jeg forlængede skaftet, for jeg kan nu engang bedst lide lange strømper. Garnet er noget ensfarvet Admiral i gråt.

Hvis jeg skal brokke mig lidt, så må det være over vægten på garnet. Der var ikke 100 gram i nøglet. Jeg har kastet mig ud i endnu et strømpestrikkeri (også Admiral), og der er der heller ikke 100 gram i nøglet. Måske har jeg bare været uheldig, med de to sidste nøgler. For jeg håber da ikke, at der bevist bliver "snydt på vægten".

Eftersom jeg er tilfreds med kvaliteten på garnet og mønstret er skønt, så alt er jo i bund og grund godt, og det kan ikke ødelægge min glæde ved strømperne, at der ikke var 100 gram i garnnøglet.

Filmstriben

Vi er ret begejstrede for "Jul i Valhal", og der er derfor blevet læst mange bøger om de nordiske Guder - både af den store og den lille dreng her i december. Så lige nu er vi ret godt opdateret med de der Guder.

Helt tilfældigt, har vi lige opdaget, at man kan låne "Guldhornene" på Filmstriben, hvor mange af skuespillerne fra julekalenderen også medvirker. Mon ikke vi kan presse den inde her i ventetiden.

Hvis du ikke kender Filmstriben, så tag et lille besøg. Filmstriben er genial, og med et lille kabel kan computeren tilsluttes fjernsynet. Hvis fjernsynet vel og mærke er af nyere dato - vi kunne ikke på vores gamle (altså virklig meget gamle) fjernsyn.
Du skal bare bruge dit lånekort/sygesikringsbevis + pinkode til biblioteket, så kan du låne film. Der er mange ganske udmærkede film at vælge imellem, så det er bare at slå sig løs.

Jeg GØR det ikke.....

Altså spiser det slik, som børnene skal have med til juleafslutning i skolen. Jeg er jo voksen eller noget i den retning;-)
Okay, jeg kom til at smage lidt på juleskum-mændene. Men jeg tager altså ikke flere!

Jeg undre mig over, hvad der blev af min evne til at gemme slik. Som barn kunne jeg få lørdagens indkøb for 3 kroner til at strække sig over adskillige dage. Nu kan jeg bare ikke ret godt lade slik ligge i skabet - vi har nu heller ikke så tit slik, og det er måske meget godt. Det er i hvert fald ikke uden grund, at det ikke er mig, som indkøber juleslik og gemmer det væk.......

Stjerne-sweateren

Nu er det egentlig ved at være et stykke tid siden den blev færdig. Sweateren er et miks af to forskellige opskrifter + lidt fri fantasi for at få det hele til at gå op i en højere enhed. Grundopskriften er "Jeanne"  kombineret med stjernemønstret fra herresweateren "Fønn". Begge opskrifter er fra Istex.

For at få det til at passe med mønstret, måtte jeg fuske lidt med maskeantallet - så der kom den fri fantasi i spil.

I første omgang overvejede jeg faktisk kun at lave stjernemønstret på bærestykket. Sådan endte det heldigvis ikke. Midterstriben med stjerner har nemlig en fantastisk effekt - den fremhæver taljen på den mest fordelagtige måde. Den bonuseffekt er bestemt ikke tosset.


Jeg har strikket i Lamauld fra Strikkebogen.dk, og det kradser slet ikke det mindste. Sweateren er dejlig let og lun. Så den er helt perfekt, og nu har den været til udluftning, så  den kan et par dage igen.

Prototype

Julegaveproduktionen skal snart op i gear, så i går eksperimenterede vi med krympeplast og nøgleringe. Nu har vi vist ramt en passende størrelse, så nu kan produktionen sættes i gang, når vi har lyst.

Neej, hvor er jeg heldig

Nissen kom med en lille slikkepind til mig i dag, og jeg vil ikke dele med nogen.
Julekalenderen stammer fra først i 80'erne, hvor jeg broderede den i håndarbejde i 5 klasse. Jeg er faktisk stadig ret glad for den, og jeg synes slet ikke den er så tosset lavet af en elev i 5 klasse.
Julekalderen kommer frem hver år, men den er henvist til en plads på radiatoren, for vi har ikke en masse søm rundt omkring, der lige tilfældigvis passer til lidt hjemmebroderi.

Imens jeg (utålmodigt) venter...

Jeg venter utålmodigt på, at min varme sweater er klar til brug. I virkeligheden kunne den have været klar til brug allerede i sidste uge. Af uransaglige grunde fik jeg bare ikke vasket den....så det er jo min egen skyld! Lige nu mangler jeg den rigtig meget - faktisk kan jeg nærmest ikke leve uden.

I ventetiden har jeg slået op til et par strømper. Dem kan man jo ikke få for mange af. De her skulle være velegnet til "tag-med-strikketøj". Det er de også, for opskriften er hurtigt lært udenad. Så det var jo et genialt strikketøj, at tage med til Stikkesøstrenes årlige julefrokost.

Jeg fik nu kun strikket et par pinde i lørdags. Strikkelysten manglede, og jeg ville hellere nyde det gode selskab. Sådan en julefrokost skulle man nu holde lidt oftere. Maden var dejlig, og prisen var yderst rimelig på Kvindemuseet i Århus. I tilgift vandt jeg en pakke i vores pakkespil. Jeg har ellers ikke været så heldig på den front, for jeg har ikke vundet i pakkespil siden vores første julefrokost sammen.

I november havde jeg jo besøg af Strikkesøstrene, og dengang fik jeg det skønneste grønne garn med tilhørende knapper og maskeholdere. Siden har jeg kredset om garnet, for et blik på min garderobe viste jo, at den indeholder en del grønt.
Jeg havde udskudt beslutningen til julefrokost-lørdagen, for skulle garnet byttes til en anden farve, så kunne jeg jo passende gøre det, når jeg alligevel skulle til Århus. Vægelsindet havde stadig ikke forladt mig, da jeg skulle ud af døren. Heldigvis sagde Palle det helt rigtige - "Du har jo ikke noget i lige præcis den grønne nuance."
Så garnet blev ikke byttet. Skal sandheden frem, så minder farven usandsynlig meget om farven på min Pine, men gløden er anderledes, hvilket jo gør garnet uundværligt.

Status på mit november-projekt

Jeg havde jo sat mig det mål at lave et indlæg hver dag i november måned. Det blev i alt til 26 indlæg. Så jeg overholdt ikke helt målet (det kiksede ofte i weekenderne). Et par indlæg fra eller til er nu heller ikke så vigtigt.
Mere vigtigt er det, at formålet med de hyppige indlæg blev nået. Jeg har nemlig fået lyst til bloggen igen, også selv om det ikke går så hurtigt med strikketøjet mere. Så måske er der udsigt til lidt hyppigere indlæg end det ellers er blevet til i år.

Billedet er fra dagens hjemtur fra skole - det krævede lige et par ture på kælkebakken.

Stjernedrys

Vi lavede stjerner af cernit i morges. Helt enkelt - en pakke cernit med lidt glimmereffekt, en kagerulle og to små stjerne forme. Der blev rullet og trykket ud klokken 7.15. I alt 19 små stjerner og en kugle. måske et snefnug, jeg ved det ikke (i virkeligheden ligner kuglen nok mere et hagl).

Senere blev der sat tråd i, og nu hænger stjernerne og pynter smukt.
Egentlig gad jeg slet ikke, for det var jo mildt sagt først på dagen, sådan en søndag morgen. På trods af min lette modvilje, endte det med at blive en af de der stjernestunde, hvor man glemmer alt om tid og sted.
Iøvrigt var det min egen skyld - det var jo mig, som havde købt cernit til adventsgave.

Klar til december

Så kan julen bare komme an. Gertrud Sand aka yngstebarnet har pyntet op til jul. Jeg passede sofaen, og han pyntede. Det var en fin arbejdsfordeling.
Måske er alt ikke lige placeret der, hvor jeg havde forestillet mig det, men skidt pyt. Julen er børnenes fest, og jeg elsker at se begejstringen, når kassen med julepynt åbnes. Så er det sekundært, at julepynten måske er placeret lidt utraditionelt.