Sider

søndag den 4. marts 2012

Nigthingale Vest

Nu opdagede jeg lige at Gitte havde skrevet, at min Nigthingale Vest er blevet færdig. Det er også rigtig, og den er skøn - en klar favorit i garderoben.


Den har været fascinerende at strikke. Første pind på de små klokker var rigtig irriterende at strikke, men derefter var jeg jo "nødt" til at strikke en række klokker færdige. På den måde gik det jo fint fremad med vesten.
Ryggen på vesten har ikke klokker, men "striber" af fremhævede masker - en rigtig fin detalje.


Ærmegabene drillede. Til sidst opgav jeg at følge opskriften, som jeg ikke kunne få til at passe. Jeg udelukker ikke en læsefejl, men Tina fra Uldma har haft tilsvarende problemer. Det endte nu alligevel med at gå op i en smuk enhed, og jeg er yderst tilfreds med vesten.

Kanten på ærmegabene er smukt formede ved hjælp af vendestrik. Det er en rigtig smuk detalje, som betyder at pasformen er rigtig god.


I stedet for 200 gram Highland Wool og 150 gram Alpaca 1 har jeg brug henholdsvis 150 gram og 100 gram. Så alt i alt var der to nøgler garn i overskud....jeg ved ikke om det er et eller andet salgstrick! I hvert fald endte jeg med at bruge de to nøgler overskydende garn som "udbetaling" til et nyt projekt.
Jeg har tidligere luret på Cinnamon og Lemon fra Helga Isagers forrige hæfte, så jeg købte ind til Cinnamon.
Lemon er også kommet på pindene, men her bruger jeg garn fra et kuldsejlet projekt - så det er jo vældig fornuftigt (og møgirriterende at pille op....).
Lemon var jeg nødt til at kaste mig ud i pga. de vandrette masker. Tidligere har jeg ikke formået at knække koden, men efter lidt privatundervisning af Helga Isager til Store Strikkesøndag lykkedes det mig endelig at knække koden.....og der er absolut ingen grund til at gå i detaljer med, hvad der var galt!

17 kommentarer:

  1. Den er feeeed! Kan godt forstå at den er en favorit!
    Uhmm, Cinamon og Lemon er også skønne - glæder mig at se dine udgaver.

    SvarSlet
  2. Den er super fin! Sikke en tålmodighed :)

    SvarSlet
  3. Den vandt virkelig ved at se den i live ;)
    Hvor er din oggå blevet flot.

    Yt

    SvarSlet
  4. Den er fantastisk flott!!!!
    Får vi se den på deg?

    SvarSlet
  5. Den er bare helt fantastisk flot - og hvilket held er der var til "udbetalingen" til et ny projekt

    SvarSlet
  6. Hvor er den flot - de klokker er vildt søde! Glæder mig til at se dine kommende projekter :-D
    Kh Karen

    SvarSlet
  7. Super sej er den altså. Jeg har den også i kikkerten, men der er lige et par små projekter først...

    SvarSlet
  8. Den er simpelthen flot, så er det sagt. Dejlig farve, dejlig model, dejlig designer og det lyder også som om det har været et dejligt strikketøj, bortset fra den første pind. Jeg er vild med din udgave og glæder mig til at se dine kommende projekter.

    SvarSlet
  9. Den er blevet SÅ flot din vest :)

    SvarSlet
  10. Flot,flot!

    Men jeg ved nu ikke om jeg kan mønstre tålmodighed til alle de mange klokker?

    SvarSlet
  11. Hvor er den altså blevet flot!!

    SvarSlet
  12. Hvor er den altså bare smuk! Jeg har den meget højt på min ønskeliste, for det er altså sådan en smuk model.

    SvarSlet
  13. Lækker lækker, og hvor ser den spændende ud med de klokker.
    Cinnamon og lemon, dem kender jeg ikke, så dem må jeg da lige tage et kig på.

    SvarSlet
  14. Flot kæmpet den er virkelig lækker

    Kh Jane

    SvarSlet
  15. Jeg må også have lavet den vest, den er jo så smuk. Flot arbejde du har lavet. Jeg er i øjeblikke i gang med både Raven og Robin, så det var lige et par dage, inden Nightingale kommer på pindene her i huset, men nok heller ikke meget længere tid.
    Jeg er bare usikker på farven. For jeg vil ikke have den i lys grå. Ved egentlig ikke hvorfor, men det vil jeg ikke.
    Jeg finder nok en farve. Tillykke med din.

    SvarSlet
  16. Hold da op, hvor er den flot, Dorthe. Super fine detaljer :-)

    SvarSlet
  17. Jeg har købt garn til denne vest og skal igang med at strikke den. Har købt samme farve som modellen i strikkehæftet men er lidt i tvivl om jeg skal bytte til andre farver. Jeg synes det kunne være rigtig nice hvis nogle får brugbare erfaringer fra Helga Isagers opskrifter og vil give dem videre til andre som har planer om at gå igang med samme modeller. Kan læse her at du og en anden har haft samme udfordringer ved ærmegabet. Kan du give erfaring videre el. gode råd. Er der fejl i opskriften ville det jo være dejligt hvis Helga Isager får det på hendes sider med rettelser til modellerne. Strikkehilsner fra Jane

    SvarSlet